Om delprojektet

Projektet inddrager i første omgang Skive Genbrugsplads. Her vil man redesigne pladsen og etablere et udviklingscenter. Hensigten er, at det skal blive et samlingspunkt for at fremme cirkulær og skubbe til opfattelsen af affald, og hvordan vi anvender genbrugspladsen. Ud fra en afsøgende tilgang iværksættes forskellige aktiviteter, hvor borgere kan deltage i arrangementer, som bygger på bæredygtighed. Det kan være workshops om upcycling, reparationsværksteder med mere.

En model for udbud af genbrugsmaterialer afprøves

Nomi4S ønsker at understøtte, at endnu flere skoler og offentlige institutioner får adgang til genbrugseffekter - til leg, undervisning og kunst. Der oprettes derfor en digital platform til formålet.

C7.3 rækker også ud til de lokale små og mellemstore virksomheder med henblik på at opdyrke et marked for genbrugelige råmaterialer. SMVerne får mulighed for, med samarbejdsaftaler og via den digitale udbudsplatform, at få fat i materialer fra genbrugspladsen, som de kan anvende til eksperimenter, nydesigns og upcyclede produkter. Det kan for eksempel være kasserede bøger, som en socialøkonomisk virksomhed kan give nyt liv som vægdekorationer.

Lead

Nomi 4S