Øystein Leonardsen
Øystein Leonardsen er programleder for grøn omstilling i Bygningsfornyelsen i Københavns Kommune. I CEBW-projektet arbejder han og hans team sammen med Bornholms Regionskommune om at skabe større gennemskuelighed i forhold til genbrugte byggematerialers anvendelsesmulighed og værdi.

07.06.2023

Københavns og Bornholm Kommune udvikler og tester i C10.2 et simpelt screeningsværktøj til de byggeprojekter, der er flest af - nemlig de små. Et, der også omfavner de kvalitative værdier i genbrugsmaterialer. Vi har interviewet en af projektpartnerne om arbejdet med materialestafetten.

Af Nadia Bjørnson-Langen

Byggeri står for 40 procent af de samlede drivhusgasudledninger. Samtidig bliver det vanskeligere at skaffe råstoffer nok til at producere nye byggematerialer til det stigende behov for boliger. Ergo er der behov for at genbruge de materialer, vi allerede har produceret, og at sørge for at holde dem i et økosystem. En anden nøgle er at tænke i renovering frem for nybyggeri.

Omdrejningspunktet i delprojekt C10.2 er at lave et enkelt screeningsværktøj, som passer til mindre renoverings- og byggeprojekter. Det gælder projekter, hvor der typisk er en entreprenør og to-tre håndværksvirksomheder involveret.  

- Vi tænkte oprindeligt, at vi skulle være med til at støbe digitale modeller til at identificere og distribuere genbrugsegnede byggematerialer. Men det her er et felt, der flytter sig utrolig hurtigt, og vi må erkende, at det ikke er en opgave for offentlige myndigheder. Markedet kan klare denne del meget bedre, siger Øystein Leonardsen, programleder for grøn omstilling i Bygningsfornyelsen i Københavns Kommune.

Patina og godt håndværk

Etageejendom i gule mursten.
Screeningsværktøjet afprøves på byejendomme, som skal renoveres, og hvor brugen af genbrugte byggematerialer er en mulighed. Her en ejendom, som bl.a. skal have udskiftet vinduer.

Fokus er dog stadig på at skabe overblik over, hvordan materialer som træ, tegl og mursten, der rives ned ét sted, kan få et nyt liv i et renoveringsprojekt et andet sted.

Værktøjet er i bund og grund et skema, man kan fylde oplysninger ind i, med basisoplysninger om materialer og mængder. Men til forskel fra eksisterende systemer, som fokuserer på den tekniske data og værdi, vil man med materialestafetten gerne tilføje nye parametre og lægge fokus på andre værdier så som kvalitet og ophav.

- Hvor kommer materialerne fra? Det kan være vi står med nogle mursten, som har stået inde på Nørrebro. Eller som på Bornholm, hvor vores workshopdeltagere var meget optaget af noget murværk fra et specifikt kloster. Så får materialerne pludselig et andet liv og patina-kvaliteter. Og vi får de håndværksmæssige kvaliteter ind som en yderligere dimension, fortæller Øystein Leonardsen og fortsætter:

- Det at arbejde mere cirkulært med materialerne, mere med end mod naturen – det stiller nogle håndværksmæssige krav. At gå fra, at man som håndværker flytter komponenter til, at man mere arbejder med nogle kvaliteter… Det taler ind i et ønske fra en branche, som er blevet voldsomt industrialiseret. Der kommer noget livskvalitet og nogle kompetenceløft der, som gør, at det bliver sjovere at være i branchen.  

Øystein Leonardsen tror overordnet, at kvalitet på mange måder er et kodeord i den cirkulære omstilling. At det, at man arbejder, bor og lever i et miljø af kvalitet, har en betydning. Det, at man har taget vare på en bygning, kan noget.

- Vi bliver smukkere af at bo smukt, og man bliver gladere af at gå ned ad en gade, der er vedligeholdt. Hvor man kan mærke historien ånde.

Barriererne på bordet

I de første faser af projektet har partnerne gennemført workshops og analyseforløb, faciliteret af et konsulenthus. Et vigtigt aspekt ved projektet er nemlig at afdække, hvad aktørerne i virkeligheden efterspørger, og hvad de støder på af barrierer i praksis.

Fra kommunernes stol er myndighedsbehandling svær at lave, fordi der mangler den fornødne lovgivning, som understøtter genbrug af byggematerialer. Blandt andet de meget skrappe krav om miljø- og branddokumentation. Rådgiverne står lidt i samme udfordring, idet de gerne vil regne på det og rådgive deres kunder - men rammer panden mod en mur i forhold til at få det myndighedsgodkendt.

Helt lavpraktisk er der for nedriverne en udfordring i, at det i et bymiljø er svært at indrette byggepladser, så den selektive og nænsomme nedrivning kan gøres nem nok.

Og endelig er der spørgsmålet om, hvordan CO2-kvoter beregnes. Som det er nu, er det ikke den, der piller byggematerialerne ned, som får CO2-gevinsten, men den, der sætter dem ind i nyt. Det giver mindre incitament for nedrivere.

Udgifter skifter plads

Workshopsene har budt på interessante drøftelser om aspekter ved cirkulær økonomi og hvordan den fordrer, at der tænkes i nye (økonomiske) strukturer gennem værdikæden:

- Når vi laver cirkulær økonomi, så flytter vi nogle omkostninger. For eksempel skal vi ikke købe nye mursten, til gengæld skal vi håndtere mursten – og det koster noget. Som det er nu og på den måde, skattesystemet er indrettet, er det stadig uforholdsmæssigt dyrt med genbrug op imod en brug og smid væk-tilgang. Det har vi drøftet – kan man arbejde med byggepladsfasen, og hvordan får vi det tænkt ind i udbud, når man er bygherre, hvad enten man er privat eller kommunal. Det er spændende og vigtige diskussioner, siger Øystein Leonardsen.

Bliver det alt i alt dyrere at renovere med genbrugsmaterialer?

- Ikke set i et totalperspektiv. Og jo ikke, hvis man ser det ud fra et klimaperspektiv. Men igen, det er hvordan man regner på det. Og hvad er prisen på fuglefløjt?

Materialestafetten testes på renoveringsejendomme

Københavns Kommune vil henover sommeren teste materialestafetten på en række byfornyelsessager. Ejendommene er udvalgt blandt ansøgerne til en renoveringspulje, som andelsboligforeninger kan ansøge om. På Bornholm tester de tilsvarende på en række ejendomme, og erfaringerne samles i efteråret til en rapport med anbefalinger. 

Læs mere om Materialestafetten.