21.03.2024

Om få år har Randers måske sin egen cirkulære forsyningskæde af plast til lokale virksomheder, der skal bruge plast i deres produktion eller som emballage.

Det cirkulære består i at genanvende plast, der kommer som "affald" fra borgerne eller som "spildprodukt" fra andre virksomheder.

Ideen er for længst født, og planlægningen er i fuld gang - blandt andet som en del af projekt C9 under CEBW.

Projektet har særlig fokus på virksomheder i Randers-området, der bruger plast til at producere emballage til fx medicin og fødevarer. Det stiller skrappe og helt særlige krav til kvaliteten og renheden af genanvendt plast, før det eventuelt kan erstatte jomfruelig plast.

- Der er både krav i lovgivningen og brug for tilstrækkelige mængder af særlige plasttyper, hvis det skal lykkes at få brugt plast i et cirkulært kredsløb, forklarer Helle Bjerg Hellesøe, der er leder af projektet i Randers Kommune, der arbejder med genanvendelse af plast i lokale virksomheder.

Tanken bag indsatsen er i tråd med begrebet urban mining, hvor man genanvender materialer fra eksisterende industri/byggeri/infrastruktur i en by eller lokalområde. Med den fordel, at man mindsker behovet for at udvinde jomfruelige råstoffer foruden miljøbelastningen ved at skulle transportere råmaterialer.

Der er dog mange udfordringer at overkomme, før det bliver muligt at hente grønne råstoffer i lokalområdet. Første skridt er en analyse af potentialet - og hvor plasten findes.

- Vi har nu sat en analyse i gang med fokus på særlige plasttyper af høj kvalitet. Vi undersøger ikke kun i vores lokalområde, men ser på potentialet i hele Region Midtjylland, fortæller Helle Bjerg Hellesøe.

En opgave som et konsulentfirma tager sig af, og hvor resultatet er klar efter sommerferien.

- Der er mange virksomheder, som har plast som affaldsprodukt, og vi tror, at for ekempel storcentrene måske kan være leveringsdygtige i den plast, som vi gerne vil have fat i, fortæller Helle Bjerg Hellesøe.

Første screening har vist, at landbruget er den største producent af affaldsplast, som bl.a. bruges til overdækning af gulerødder. Problemet med denne plast er dog, at der er for meget jord i plasten, så den ikke efterfølgende kan genanvendes.

Materialestrømsanalysen, som Randers Kommune nu får lavet, vil beskrive, hvor der er potentialer.

Herefter skal Helle Bjerg Hellesøe og hendes kolleger i gang med en opfølgning i forhold til konkrete virksomheder og brancheforeninger.

- Vi ved, at der er rigtig meget plast derude på mange virksomheder, der har plast som spildprodukt. Og en hel del virksomheder har comitted sig til at deltage i projektet. Men om mængderne og kvaliteten kan matche de behov og ønsker, som vores lokale plastproducenter har, bliver spændende og afgørende for den videre proces.

På længere sigt og i et lidt større perspektiv bliver "urban mining" helt central, når EU’s krav om producentansvar for plast træder i kraft.

- Det betyder, at virksomhederne skal bruge genanvendelig plast, og her er det selvfølgelig mest cirkulært, hvis de kan genanvende plast fra lokalområdet, pointerer Helle Bjerg Hellesen.