Samskabelse er vigtig for at løse klima- og affaldsudfordringerne

Renosyds kvashegnsprojekt viser en retning for, hvordan affaldsselskaber kan arbejde på en ny og mere inddragende måde.

Gå direkte til:

Samskabelse er vigtig for at løse klima- og affaldsudfordringerne

Renosyds kvashegnsprojekt viser en retning for, hvordan affaldsselskaber kan arbejde på en ny og mere inddragende måde.

Kvashegn.

16.05.2024

Kommuner og affaldsselskaber har brug for at samskabe og samarbejde på nye måder med borgerne. Det mener Anne Tortzen fra Center for Borgerdialog, der har evalueret Renosyds kvashegnsprojekt, som hun kalder et 'kinderæg', fordi det skaber resultater på flere bundlinjer samtidigt.

Klimaudfordringerne er "vilde problemer" dvs. samfundsmæssige udfordringer, som berører mange parter med forskellige eller modsatrettede værdier, som hverken er enige om, hvori problemerne består, eller hvordan de bedst løses.

- Det offentlige kan ikke løse den slags 'vilde problemer' alene, men har behov for at indgå ligeværdige samarbejder med borgere og andre parter og trække deres ressourcer ind for at lykkes, siger Anne Tortzen fra Center for Borgerdialog, der i mange år har arbejdet med og forsket i borgerinddragelse.

Hun har lavet en evaluering af Renosyds kvashegnsprojekt (Mere natur – mindre affald) og mener, at det sætter en retning for, hvordan fx affaldsselskaber kan arbejde på en ny og mere inddragende måde.

- Kvashegnsprojektet kan ses som et 'kinderæg', der er velegnet til at skabe resultater på flere bundlinjer samtidigt. Både affaldsforebyggelse, biodiversitet, en klimadagsorden og et læringsaspekt. Det egner sig derfor godt til samarbejde mellem flere parter med forskellige dagsordener, siger hun og fortsætter:

- Projektet er udtryk for en ny og anderledes måde at arbejde med affald på, hvor Renosyd indtager en rolle som facilitator, der arbejder opsøgende og samarbejder med en række eksterne parter, bl.a. lokalsamfund og skoler. Ligesom samarbejdet med kommunale 'gatekeepers' i form af fx den kommunale borgerguide og fagkonsulent for børn og unge har haft stor betydning for at lykkes.

Ny måde at arbejde på

Anne Tortzen.
Anne Tortzen.

I Anne Tortzens evaluering af kvashegnsprojektet har hun særligt hæftet sig ved, at Renosyd har benyttet en samskabende tilgang ved at indlede samarbejde med lokalområder, boligforeninger, skoler og kommunale medarbejdere om håndtering af haveaffald i kvashegn.

- Dermed er der sket en bevægelse væk fra Renosyds traditionelle rolle som 'leverandør af service til kunder' i form af bortskaffelse af affald. En bevægelse hen imod en mere samskabende tilgang, hvor Renosyd inviterer borgere, lokalsamfund og skoler ind som aktive samarbejdspartnere og medskabere af affaldsløsninger, skriver Anne Tortzen i sin evaluering.

Det kræver en ny måde at arbejde på i form af en opsøgende indsats, hvor projektlederen identificerer relevante samarbejdspartnere, fx i form af lokalsamfund, institutioner og fællesskaber, tager kontakt og indleder samarbejder. En indsats, som dels tager tid, dels kræver kompetencer, der rækker ud over en teknisk-faglig indsigt.

Konkret, hverdagsnært - og sammen med andre

Kvashegnsprojektet passer godt ind i en tendens, vi ser i disse år, påpeger Anne Tortzen:

Mange borgere foretrækker at bidrage til den grønne omstilling ved at handle konkret, hverdagsnært og sammen med andre. Kvashegnene er fysisk forbundne til et sted og inviterer til en klimahandling, som er konkret og samtidig relativt nem at passe ind i hverdagen.

Hun mener, der er tre greb, som har været afgørende for at lykkes med kvashegnsindsatsen:

  • At tilbyde en praktisk, enkel løsning, der er nem at gå til – og som sparer penge. For folkeskolerne er en let tilgængelig læringsmulighed desuden et plus.
  • At understøtte en eksisterende dagsorden ift. biodiversitet og bæredygtighed, der allerede lever i mange lokalsamfund og institutioner, båret frem af ildsjæle.
  • At skabe synlighed og øget bevidsthed gennem historiefortælling. De fælles kvashegn står som en fysisk manifestation på grønne arealer i lokalsamfundene og er med til at skubbe til borgernes bevidsthed. Ligesom skolen er en velegnet ramme for læring, der gives videre til forældre og andre.

Afgørende med god brobygger

Anne Tortzen understreger samtidig, at rollen som "brobygger" er helt central, når det handler om samskabelse.

- Forskning peger på, at offentlige medarbejdere kan tage en vigtig rolle som brobygger og bindeled i samskabende processer. Brobyggerens rolle er at bygge bro mellem centrale aktører, både indadtil i sin egen organisation og udadtil ift. samarbejdspartnere.

Det arbejde, som brobyggerne udfører, er afgørende for at forbinde de forskellige aktører, deres holdninger og interesser samt finde frem til, hvad der giver mening for aktørerne på tværs af organisationer. Medarbejdernes indsats i rollen som brobyggere hjælper til at udvikle tillidsfulde relationer og sikrer derved, at samskabelsen lykkes bedre.

I Renosyds projekt har projektlederens rolle bl.a. bestået i at:

  • indgå i dialog med relevante eksterne samarbejdspartnere i form af bl.a. lokalsamfund og skoler
  • indgå i dialog med centrale 'gatekeepers' i kommunerne, fx borgerguide, pædagogisk konsulent og medarbejdere i de relevante afdelinger
  • afrapportere og afstemme forventninger med den politiske og administrative ledelse internt i Renosyd
  • indgå i dialog med andre relevante parter, fx forskere, interesseorganisationer m.v.

- Rollen som brobygger kræver gode relationelle og sociale kompetencer. Det handler om at navigere i et landskab af mange parter med forskellige interesser og perspektiver, der skal kobles sammen. Dette arbejde er 'usynligt', tidskrævende og nogle gange frustrerende, pointerer Anne Tortzen.

Få mere at vide