Finanslov, EU og tilskud kan fremme mere reparation
Hvad kan vi vente os på reparationsområdet fra EU? Hvilke støtteordninger har andre lande iværksat? Og hvad blev der sat af til området på finansloven?
Initiativer fra EU
17.01.2024
I finansloven for 2024 er der afsat 2 x 10 millioner kroner om året i fire år til forskellige tiltag, der skal fremme reparation og cirkulær økonomi. EU har også nye initiativer på vej, og der er masser af inspiration at hente i flere af vores nabolande.
EU har forskellige initiativer på vej, der kan fremme reparation af især elektronik, køkkenmaskiner og hårde hvidevarer.
Ifølge Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet kommer der måske allerede i 2025 en ordning, der kan sikre forbrugerne ret til at få at vide, hvad det koster at få repareret forskellige produkter, der er gået i stykker.
- Der er alene tale om en ret til at få at vide, hvad det koster at få et bestemt produkt repareret. Det er altså ikke en ret til at få det pågældende produkt repareret, forklarer Michael Søgaard Jørgensen, der ikke mener, EU’s tiltag er særlig ambitiøst.
EU overvejer også flere krav til elektroniske produkter.
- Det kunne fx være en udvidelse af det, vi kender med energimærkning af elektriske produkter, som kan blive udvidet med miljøkrav, der kan sikre, at det bliver lettere at reparere produkterne.
Ifølge Michael Søgaard Jørgensen kan disse nye EU-krav tage tre til fire år at udvikle for en specifik produktgruppe. I 2025 kommer der nye krav til mobiltelefoner om, at de skal kunne tåle at blive tabt på gulvet, og der skal garanteres softwareopdateringer i 5 år. Det har taget i hvert fald tre år at udvikle disse krav.
- Mens vi venter på EU, kan vi passende i medlemslandene arbejde med ordninger, der gør det mere økonomisk attraktivt for borgerne at vælge reparation.
Inspiration fra nabo-lande
I flere europæiske lande er der gode erfaringer med forskelige støtteordninger til reparation, fortæller Michael Søgaard Jørgensen og nævner bl.a.:
- Reduceret moms på reparationer (Sverige)
- Reduceret pris for reparation (Frankrig)
- Delvis refusion af løn- og materialeudgifter til reparation (Østrig, Thüringen)
- Skattefradrag for en del af lønudgifterne ved reparation (Sverige).
I Frankrig fungerer ordningen på den måde, at en virksomhed, der reparerer en borgers produkt, får en del af udgiften refunderet af staten, når reparationen er udført.
I Østrig og den tyske delstat Thüringen skal borgerne selv betale den fulde pris for en reparation. Efterfølgende kan de få en del af udgiften refunderet ved at indsende dokumentation for udgifterne. I Østrig kaldes ordningen en reparationsvoucher (max 200 euro) og i Thüringen en reparationsbonus (max 100 euro).
I Sverige er der tale om et særligt skattefradrag for lønudgiften til reparationer. Fradraget er på 50% af lønudgifter for reparationer udført i hjemmet af hårde hvidevarer og forbrugerelektronik. Fradraget omfatter således ikke udgifter til reservedele. Fradraget er en udbygning af en eksisterende svensk ordning med fradrag for udgifter til arbejde i husholdningen (fx rengøring mm).
To reparationspuljer på finansloven
Pulje til cirkulær økonomi
Regeringen og aftalepartierne ønsker at understøtte en kulturændring, hvor cirkularitet, genbrug og reparationer styrkes for på den måde at bidrage til et reduceret klimaaftryk fra danskernes forbrug.
Handlingsplan for reparationer, adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser
Aftalepartierne er enige om at udarbejde en handlingsplan, der understøtter reparationer, adgang til reservedele, opdateringer og levetidsforlængelser med konkrete initiativer, der understøtter mindre forbrug af naturressourcer og øger genanvendelsen i Danmark.
Den endelige implementering af de to puljer afventer dog oplæg fra regeringen i andet halvår af 2024.