Behov for præcisering af nyt reparationsfradrag
Med finansloven for 2025 er der indført et nyt servicefradrag på reparationer af hårde hvidevarer. Aftaleteksten er dog meget overordnet formuleret.

27.01.2025
Med finansloven for 2025 er der indført et nyt servicefradrag på reparationer af hårde hvidevarer for årene 2025-2027. Aftaleteksten er meget overordnet formuleret, og der er behov for en række præciseringer og uddybninger, hvis den nye ordning skal blive en succes.
Det mener Michael Søgaard Jørgensen, lektor fra Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet. Han har arbejdet med emnet i mange år og nærstuderet erfaringerne fra lignende ordninger andre steder i Europa.
- Der er nogle ret entydige erfaringer fra fx Frankrig, Østrig, Sverige og Tyskland, som det vil være klogt at lade sig inspirere af, mener Michael Søgaard Jørgensen.
Det handler for eksempel om, hvordan fradraget kommer til at virke i praksis, og om det både omfatter arbejdsløn og materialer. Der er også behov for en skarp beskrivelse af, hvad begrebet “hårde hvidevarer” dækker over, og hvor konkret det skal fortolkes.
Flere lande har til sammenligning markant størst succes med at fremme reparation af elektronik i mere bred forstand, når der er mulighed for fradrag eller tilskud.
Behov for fire konkrete præciseringer
- Hvis det danske fradrag skal have mest mulig relevans og klimaeffekt, vil jeg anbefale, at der i udmøntningen af det nye fradrag bliver foretaget nogle præciseringer og tilføjelser, forklarer Michael Søgaard Jørgensen.
Konkret foreslår han, at en præcisering af fradraget kommer til at indeholde:
- Udvidelse af fokus til at omfatte alle elektriske og elektroniske husholdningsprodukter.
- Mulighed for tilskud til alle udgifter til en reparation, inkl. undersøgelsesgebyrer og reservedele.
- Dækning af udgifter til også at omfatte udgifter til mislykkede reparationer.
- Sikring af adgang til reservedele for både producenters reparatører og uafhængige reparatører.
Klimamæssig bedre med bredere fokus
Den danske ordning er med sit fokus på hårde hvidevarer mere snæver end andre landes reparationsordninger for elektriske og elektroniske produkter. Ordningerne i Sverige, Frankrig, Thüringen og Østrig omfatter en bred vifte af elektriske og elektroniske produkter, herunder også en række produkter end hårde hvidevarer: TV-apparater, mobiltelefoner og køkkenmaskiner som kaffemaskiner.
Klimamæssigt ville det være fornuftigt også at have bl.a. mobiltelefoner, tablets og TV-apparater som del af den danske ordning, mener Michael Søgaard og uddyber:
Klimabelastningen indlejret pr. kg af disse produkter er væsentligt højere end for hårde hvidevarer. Beregninger viser, at i de knapt 20% af vægten af elektronikaffaldet, som udgøres af mobiltelefoner, tablets og TV-apparater, er indlejret knapt 75% af klimabelastningen i det danske elektronikaffald.
Succes med reparation af smartphones

Michael Søgaard Jørgensen peger på erfaringerne fra reparationsordningen i Østrig. Den viser, at smartphones er det mest populære produkt i deres reparationsordning, der har et bredt fokus på elektriske og elektroniske produkter.
Fordelingen af de hyppigst reparerede produkter i Østrig ser således ud:
- Smartphones og mobiltelefoner: ca. 60 %
- Opvaskemaskiner: ca. 12 %
- Vaskemaskiner: ca. 11 %
- Kaffemaskiner: ca. 11 %
- Bærbare computere: ca. 6 %
Hans vurdering er derfor, at en dansk ordning med et bredere fokus end hårde hvidevarer sandsynligvis ville få samme fordeling af produkter og dermed en højere klimaeffekt end den måde, den nye, danske ordning foreløbig er beskrevet.
Lønudgiften er kun en lille del
I de hidtidige danske ordninger for servicefradrag er det kun dokumenterede lønudgifter, der er fradragsberettigede.
- Hvis den samme model anvendes i den kommende model for servicefradrag for udgifter til reparation, kommer modellen til at omfatte færre udgifter end en del andre landes reparationsordninger, påpeger Michael Søgaard Jørgensen.
I Østrig, Thüringen i Tyskland og Frankrig er det alle udgifter, der er tilskudsberettigede - også udgifter til reservedele. I Østrig er også udgiften til udarbejdelse af et prisoverslag for reparationen tilskudsberettiget.
- I den præcise udformning af den danske model vil det være relevant at overveje, om udgiften til udarbejdelse af prisoverslag og til reservedele skal være fradragsberettigede, lyder det fra Michael Søgaard Jørgensen.
Forskel på fradrag og tilskud
En anden parameter, som kan være relevant at overveje, er værdien af det fradrag, som en borger kan få i forbindelse med en reparation.
I flere andre lande er værdien af tilskud eller fradrag langt højere end i den kommende danske ordning.
- Skattebesparelsen af et fradrag i Danmark er cirka 26 %, fordi fradraget sker i den skattepligtige indkomst. I Østrig har man en ordning, hvor borgerne får et kontant tilskud på 50 % af den samlede reparationsomkostning, fortæller Michael Søgaard Jørgensen.
Han vurderer samtidig, at motivationen til at anvende en reparationsordning kunne tænkes at afhænge af, hvornår borgeren får sit tilskud udbetalt.
- I Danmark fås tilskuddet først, når man op til et år senere selv skal huske at tage udgiften med på sin selvangivelse, mens man i de andre lande opnår tilskuddet eller besparelsen mere eller mindre umiddelbart i forbindelse med betaling for reparationen.
Fakta om det nye, danske fradrag for reparation
En dansk fradragsordning for reparation har været til debat i flere år og også ved Finansloven for 2024. Dengang blev det ikke til en fradragsordning, men der blev oprettet to næsten identiske puljer på hver 4x10 millioner kroner for årene 2024-2027 – med fokus på cirkulær økonomi.
De to puljer skulle udmøntes på baggrund af oplæg fra Regeringen i 2. halvår af 2024. Det skete ikke, og i efteråret 2024 blev der efterlyst planer for anvendelse af de to puljers midler af blandt andet Brancheforeningen Cirkulær.
Som det fremgår af finanslovsaftalen 2025, skal ordningen 2025-2027 med skattefradrag finansieres af en del af midlerne fra de to puljer. Der er således ikke med finansloven for 2025 blevet afsat flere midler til cirkulær økonomi, men sket en udmøntning af nogle af de midler, der blev afsat i aftalen om Finansloven for 2024.
Konkret står der i aftaleteksten i Finansloven 2025:
Servicefradrag for reparation af hårde hvidevarer
Regeringen og aftalepartierne er enige om at udvide det eksisterende servicefradrag med reparation af hårde hvidevarer i hjemmet i 2025-2027 for at fremme reparationer og cirkularitet. Der prioriteres 15 mio. kr. årligt i 2025-2027 til udvidelsen af servicefradraget. Der er tale om en udmøntning med partierne bag aftalen om finansloven for 2024 af en pulje til cirkulær økonomi mv. afsat på finansloven for 2024.
Læs mere om Michael Søgaard Jørgensens anbefalinger.