Cafeerne knopskyder, og succesen giver afsæt for nye tiltag. Den afføder også et behov for bedre registrering af, hvad der kan og ikke kan repareres.

15.05.2024

Interessen for at lave nye Repair Caféer synes ingen ende at tage. Samtidig er der også ideer og planer om at udvide konceptet med nye tiltag - fx et lille sekretariat og YouTube-videoer med reparationsvejledninger.

Seneste skud på stammen er en Repair Café på Roskilde Universitet (RUC) - RC Trekroner. Samtidig er der efterhånden kommet en Repair Café i de fleste danske byer, og de nuværende 116 caféer er helt sikkert blevet til endnu flere før året er omme.

Men succesen stopper ikke her.

Formanden for Repair Café Danmark, Arne Skov, har masser af planer og ideer:

- Vi etablerer sandsynligvis om kort tid et lille sekretariat med et par fastansatte, så vi kan blive endnu bedre og udvikle nye tiltag og ideer, fortæller Arne Skov.

Om Repair Cafe Danmark

Formålet i Repair Cafe Danmark er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Det sker bla. via lokale non-profit reparationscafeer, hvor  forbrugerne kan se, at det er muligt at reparere ting frem for bare at kassere og købe nyt. Repair Cafe Danmark påvirker altså i praksis forbrugernes tankegang om cirkulær økonomi.

Læs mere om Repair Cafe Danmark og find nærmeste reparationscafe på repaircafedanmark.dk

Se video og reparer selv

En af de ideer, som ligger lige for, er at etablere en permanent Repair Café, hvor maskiner og udstyr kan blive stående og ikke skal tages med hjem eller pakkes væk. Det er et vilkår i dag på Repair Caféerne, der typisk holder til på biblioteker og skoler på faste uge- eller månedsdage.

- Næste skridt kan blive, at vi begynder at lave YouTube-videoer på dansk, der forklarer og beskriver, hvordan forskellige reparationer skal udføres korrekt. Der er stor efterspørgsel efter dette, fordi disse i dag kun findes på fremmedsprog. Det vil være en oplagt opgave for os, fortæller Arne Skov.

Repair Café Danmark bliver også ofte spurgt, om de kan komme ud til storcentre eller større arrangementer. En mobil Repair Café er derfor også en af de ideer, organisationen har i spil.

Spejdermærker og hjemmebesøg

I dag fungerer Repair Caféerne sådan, at man kun kan få hjælp til reparere ting, som man selv kan fragte frem til caféen.

- Men hele hvidevareområdet er jo oplagt at kaste os over. Her er der virkelig store mængder at spare - både vægtmæssigt og når det gælder CO2. Et muligt næste skridt kunne være, at vi i fremtiden tilbyder at komme hjem til folk og hjælpe med at reparere deres opvaskemaskiner eller ovne, siger Arne Skov.

Et helt andet tiltag kunne være at skabe øget interesse blandt de helt unge for at genbruge og reparere.

- Vi har rigtig svært ved at få fat i aldersgruppen mellem 30 og 55 år til at blive aktive i vores caféer. Derfor retter vi nu vores opmærksomhed mod deres børn i stedet. Vi har konkrete planer om et styrket samarbejde med skoler og spejderbevægelsen, hvor man fx kunne forestille sig, at man kunne tage et duelighedstegn i reparation og sætte det på skjorten, siger Arne Skov.

Brug for bedre registrering

Mand, der sidder ved et bord.
Arne Skov, formand for Repair Café Danmark.

I dag registrerer de fleste Repair Caféer deres succesrate. Altså om en reparation var mulig eller ej.

Vores succesrate er helt oppe på 76 %, og det er jo rigtig flot. Men vi skal blive bedre til at opnå en mere præcis registrering, så informationerne kan bruges fremadrettet til at vejlede forbrugerne om, hvilke produkter de bør holde sig fra, fordi de ikke kan repareres, fortæller Arne Skov.

Han forestiller sig, at en af de nye opgaver, som et kommende sekretariat skal arbejde med, er at udvikle en metode eller et simpelt registreringssystem. Det kan hjælpe de frivillige ude på caféerne til nemt at indsamle forskellige informationer om de produkter, som de har repareret eller måske ikke kunne reparere, fordi det ikke var muligt.

På den måde kan vi få brugbar viden om, hvilke produkter der ikke kan repareres. En viden, som vi så skal have formidlet videre fx i samarbejde med myndigheder eller forbrugerorganisationer, siger Arne Skov.