CEBW-partner præsenterer pilotprojekt om cirkulært takeaway-emballage for andre europæiske byer og regioner til stor konference i Bruxelles.

Fællesbillede af Simon Rossau, Aarhus, Mads Nansen Paulsen, CDEU, Geir Sæther, TOMRA, Maria Helene Louwrier, CDEU, og Tomas Hemmer-Hansen, Region Midtjylland.
Fra venstre: Simon Rossau, Aarhus, Mads Nansen Paulsen, CDEU, Geir Sæther, TOMRA, Maria Helene Louwrier, CDEU, og Tomas Hemmer-Hansen, Region Midtjylland.

06.12.2023

Region Midtjylland er via CE Beyond Waste og sit arbejde for mere bæredygtige hospitaler medlemmer af Europa-Kommissionens flagskibsprojekt og netværk om cirkulær økonomi kaldet Circular Cities and Regions Initiative (CCRI). I starten af november gav det medlemskab Aarhus Kommune mulighed for at fremlægge på den årlige CCRI-generalkonference i Bruxelles. Her kunne kommunen fortælle om et nyt pilotprojekt om pant på flergangsemballage, der skal udrulles i hele byen, og som spiller direkte ind i EU’s tanker om forbrugsreduktion og mere genbrugsemballage i fremtiden.

På Region Midtjyllands mandat kunne Aarhus Kommune og den cirkulære virksomhed TOMRA gå på talerstolen ved middagstid d. 8. november 2023 på den første år årlige generalkonference i Circular Cities and Regions Initiative (CCRI). Her præsenterede de en konkret løsning på udfordringen med de store mængder takeawayemballage, der dagligt ender både i og uden for kommunens skraldespande, og løsningen forventes udrullet i Aarhus by i første kvartal af 2024.  

Løsningen går i alt sin enkelthed ud på at teste et pantsystem til takeawayemballage i hele Aarhus by. I samarbejde med en række store og mindre erhvervsdrivende indføres der i første omgang kopper, som efter brug kan afleveres i nyopstillede pantautomater, som TOMRA står bag. Håndteringen af kopper alene er nemlig enormt ressourcekrævende, og i Danmark bruges der fx årligt 180 millioner engangskopper, mens det på verdensplan estimeres, at der sælges 600 milliarder takeawaykopper. I Aarhus’ kommunale skraldespande udgør takeawayemballage omkring halvdelen af affaldets vægt og endnu mere målt på volumen, og emballagen fylder således godt op i de offentlige skraldespande, som kommunen skal betale for at få tømt oftere. 

Region Midtjylland er udvalgt til at være et fast medlem i CCRI via arbejdet i CE Beyond Waste (CEBW) og indsatsen for mere bæredygtige hospitaler, og regionen har i samarbejde med Central Denmark EU Office (CDEU) hjulpet Aarhus med at få den eftertragtede taletid på den netop afholdte CCRI-konference. Pga. regionens rolle i CCRI havde også Tomas Hemmer-Hansen og Jesper Birkhøj Jensen, der til daglig er projektledere i CEBW, taget turen til CCRI-konferencen i Bruxelles for at sparre med kollegaer, eksperter og repræsentanter fra Europa-Kommissionen og for at mødes med både CDEU, de udsendte fra Aarhus Kommune og TOMRA.  

Aarhus og TOMRA’s fremlæggelse på CCRI’s årlige generalkonference skete foran flere end 500 højt kvalificerede deltagere med både ekspertise og beslutningskraft på det cirkulære område. CCRI er nemlig Europa-Kommissionens flagskibsprojekt inden for cirkulær økonomi, hvori ambitiøse regioner, byer og udvalgte Horizon-projekter udvikler løsninger inden for affaldsreduktion og -forebyggelse samt genbrug og genanvendelse. CCRI-netværket giver desuden mulighed for teknisk og finansiel support med deltagelse fra flere større, europæiske institutioner såsom OECD og Den Europæiske Investeringsbank samt sparring med eksperter på cirkulær økonomi som f.eks. Ellen MacArthur Foundation.   

Aarhus' cirkulære engagement

En mand står på en talerstol og holder oplæg.
Simon Rossau fra Aarhus Kommune fortalte om pilotprojektet ved CCRI-konferencen i Bruxelles.

Til præsentationen fortalte Simon Rossau, projektleder i Ren By hos Aarhus Kommune, og Geir Sæther, Senior Vice President i den norske, cirkulære virksomhed TOMRA, om projektet, som hedder ’A Circular Future for Takeaway Packaging’. Simon Rossau uddyber:

- Ren By har i mange år arbejdet for mindre affald i gaderne og i vores skraldespande. I dette arbejde undersøgte vi, hvad der egentligt var af affald i vores offentlige affaldsspande og her blev vi chokeret over hvor stor en del, der er emballage. Det er meget svært at tænke sig ud af emballage-forbruget gennem adfærdskampagner og borgerrettede initiativer, som tidligere har været, og stadigt er, en stor del af Ren Bys kerneopgaver. Skalaen af problemet er så massivt, at vi ser et behov for at tænke i nye innovative baner. Hertil har vi i udviklingsenheden været så privilegerede, at både vores politiske og organisatoriske ledelse anerkender omfanget af problemet og ønsker at gå forrest i at understøtte udviklingen af nye systemer, der kan løse dele af det vilde problem, som klima- og ressourcekrisen er.

I TOMRA er de vant til at operere på et europæisk niveau, hvor Geir Sæther eksempelvis har arbejdet med europæiske standarder. Om samarbejdet med Aarhus Kommune siger han:  

- Vi er spændte på arbejdet med at udvikle og teste et pantsystem, der muliggør skiftet fra engangs- til flergangsemballage, og vi er meget glade for at begynde vores pilotprojekt i Aarhus. Det er vores mål at skabe et system, som gør det så nemt som muligt for folk at genbruge deres emballager samtidig med, at vi efterkommer det lokale erhvervslivs ønsker og behov.

Aarhus Kommunes deltagelse på konferencen passer desuden perfekt ind i udnævnelsen som en af EU’s 112 ”Climate-Neutral and Smart Cities.” Med den udnævnelse har Aarhus nemlig forpligtet sig til at fremvise grønne løsninger for hele Europa, hvor altså også affaldsområdet er et afgørende opmærksomhedspunkt, ligesom cirkulær økonomi i det hele taget udgør en central del af EU’s Green Deal.  

Projektet ’A Circular Future for Takeaway Packaging’ er ikke en del af Aarhus Kommunes engagement i CE Beyond Waste. Men det er i tråd med kommunens delprojekt i CEBW om at styrke kommunens indkøbsafdelinger i at træffe klogere valg på plastikområdet. Som vi tidligere har kunne fortælle om har den indsats bl.a. mundet ud i, at man har udfaset skumklude og udviklet en særlig klimavenlig papirklud til flergangsbrug, der næsten koster kommunen det samme som den tidligere løsning, men som udleder 80% mindre CO2.